SUP kursus // Udlejning // Teambuilding // Polterabend // Yoga

En fantastisk oplevelse i Nationalpark Skjoldungernes Land

Vi tilbyder SUP kurser, SUP udlejning, SUP teambuilding, SUP Polterabend & SUP Yoga

Hvad er Stand Up Paddling?

Stand Up Paddling går i al sin enkelthed ud på, at man står oprejst på sit SUP board, mens man padler sig fremad. Med padlen sikres også balance og kontrol. Lyder det ikke let? Det er ganske let og hos os skal I nok få prøvet kræfter med den fantastisk sjove vandsport på mange forskellige måder.

SUP intro kursus

Kom godt i gang med Stand Up Paddling med vores 2 timers SUP intro kursus. Kurset giver en basis introduktion til teknik, udstyr, vind og vejr og gør jer i stand til at komme afsted på fjorden efterfølgende.

Vi låner dig alt udstyret både SUP board, padle, våddragt og svømmevest. Efter kurset har du alt udstyret tilrådighed i yderligere 2 timer, hvis du har lyst til at padle mere. Alt det koster kun kr. 475,- per person

SUP intro kursus på Roskilde Havn fast hveranden torsdag kl. 17.00 og hver søndag kl. 10. 

Kig på siden her for at se hvornår næste kursus er i Roskilde, eller find det kursus som bedst passer jer, via vores online booking system. Eller glæd en med et gavekort til et introkursus

Læs mere om SUP intro kursus i Holbæk eller SUP intro kursus i Frederikssund.

Næste SUP intro kursus er:

SUP Intro kursus Roskilde

SUP Intro kursus Roskilde

25 Aug 2019 - 25 Aug 2019 10:00

Basis introduktion til Stand Up Paddling i Roskilde havn.Vi sigter højt, men starter med en helt basis introduktion til Stand Up Paddling. Formålet...

SUP Intro kursus Roskilde

SUP Intro kursus Roskilde

22 Aug 2019 - 22 Aug 2019 17:00

Basis introduktion til Stand Up Paddling i Roskilde havn.Vi sigter højt, men starter med en helt basis introduktion til Stand Up Paddling. Formålet...

SUP Privat intro kursus 

Passer tid eller stedet i Roskilde jer ikke og er I mindst 4 personer har I mulighed for at booke et privat kursus på et andet tidspunktet i enten Roskilde, Holbæk eller Frederikssund. Kurset er det samme, prisen er den samme. Tidspunkt og sted har I selv valgt.  Det kan bookes via online booking på siden her.

Læs mere om SUP intro kursus i Holbæk eller SUP intro kursus i Frederikssund.

SUP udlejning

Det er ingen sag at lære at surfe på en SUP, alle kan være med og vi har det nødvendige udstyr til at i kommer godt afsted – og hjem igen. Har du allerede styr på Stand Up Paddling og har enten deltaget i vores SUP intro kursus eller har erfaring et andet sted fra, kan du leje paddleboard og alt udstyr til en tur ud i Nationalpark Skjoldungernes Land

paddleboard udlejning Roskilde

PRISER PÅ LEJE: Board, paddle, leash og svømmevest

2 timer – Kr. 200

½ dag (4 timer) – Kr. 325

Hel dag – Kr. 425

2 dage / weekend – Kr. 625

Våddragt – kr. 50/dag

Klippekort, 10 klip a ½ dag pr klip: kr. 1500,-

Klippekort, 10 klip a ½ dag pr klip inkl. våddragt: kr. 2000,-

Klippekortet kan deles med familie, venner etc. og gælder kun i indeværende sæson. Ubrugte klip refunderes ikke

SUP YOGA

At tage yoga med ud på vandet kan være udfordrende, for hvordan står vi fast, når fundamentet under os er vakkelvornt? Hvordan holder vi balancen i modvind? Og hvordan kontrollerer vi kroppen på SUP boardet, når naturen ikke sådan lader sig kontrollere? Heldigvis har du din vejrtrækning: Når du kan trække vejret, kan du finde balancen alle steder. Også på boardet.

Kom og prøv SUP Yoga i Roskilde Havn. Specialsessioner efter aftale. Læs mere og kontakt via facebook siden her: Roskilde SUP Yoga

Hvad får jeg?
Du får ca 90 minutters yoga session med fokus på styrke, smidighed og balance på vandet og en ”flydende” afspænding til sidst.

SUP Yoga i Roskilde

SUP POLTERABEND

Udnyt muligheden for at give bruden eller gommen en sjov og anderledes udfordring med Stand Up Paddling. Vi lægger vægt på en sjov og udfordrende oplevelse og kigger ikke så meget på om teknikken er helt rigtig. I får alt nødvendigt udstyr og vi har omklædnings- og badefaciliteter. Herefter er det afsted til udfordringer, masser af sjov og måske lidt konkurrencer.

Se mere om SUP Polterabend og de mange andre aktiviteter vi har til polterabend på siden her, hvor det også er muligt at booke

Roskildekajakpolo.dk/polterabend

Vi glæder os til en sjov oplevelse sammen med jer.

SUP TEAMBUILDING

Stand Up Paddling er et absolut perfekt event til at få rystet virksomhedens medarbejdere endnu bedre sammen! Vi sørger for at ALLE får en sjov dag på vandet, hvor I samtidigt får skubbet lidt til jeres grænser og prøvet jer af i nye situationer. Vi har fokus på sikkerhed og tilpasser os forskellige niveauer i gruppen. Så tag din kollega eller chef under armen, skift arbejdstøjet ud med en våddragt og oplev Roskilde fra Fjorden.

Se mere om SUP teambuilding på siden her, hvor der også er mulighed for at booke Roskildekajakpolo.dk/teambuilding

Vi glæder os til at give jer en sjov dag sammen!

Roskilde SUP Klub

Roskilde SUP Klub er din mulighed for at komme ud og SUP surfe på fjorden sammen med andre, ligesindede, SUP interesserede. Vi træner for sjov, og for at blive bedre. Sammen, hjælpes vi ad og der vil blive lavet et lille program hvor deltagerne skiftevis får ansvaret for at planlægge dagens tur.

SUP Klub mødes torsdage kl. 17 men laver også træningsdage og events på andre dage.

Kom glad, og medbring dit eget board eller lån et klub board. Medlemskab i Roskilde SUP Klub koster kr. 600,- / år

Se mere om de planlagte træningsdage og tilmeld dig her: Roskilde SUP Klub

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial